Generalforsamling søndag den 16.juni 2013

 Generalforsamling søndag den 16.juni 2013 kl. 9-10

Generalforsamlingen 2013 blev afholdt på Bjødstrup Gl. Skole på årets BjødstrupTræf. Generalforsamlingen blev afholdt før dagens undervisning og næsten samtlige deltager på træffet deltog.

Generalforsamlingen blev afholdt i henhold til vedtægternes § 10, stk. a-i:

  1. Valg af dirigent. Uffe Krogsdam blev valgt og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.

  2. Bestyrelsens beretning. Forkvinde Mette Lotus aflagde beretning: Der var i årets løb afholdt 2 bestyrelsesmøder (se referat heraf af 07.09..2012 og 05..04.2013 på hjemmesiden). Den øvrige kommunikation er foregået via e-mails. Indbydelse til årets træf blev udsendt den 3. november 2012. Dermed havde interesserede god tid til at tilmelde sig kurset.

  3. Godkendelse af det reviderede regnskab. Kasseren Bruno Skov Jensen fremlagde det reviderede regnskab, som blev godkendt af forsamlingen. (Regnskabet for kalenderåret 2012 findes på hjemmesiden).

  4. Fastsættelse af kontingent. Foreningens økonomi er skrøbelig. Derfor er der oparbejdet en lille egenkapital. Det er antallet af deltagere og disses deltagergebyr, der afgør økonomien bag arrangementet. I praksis vil det sige, at økonomien kun kan løbe rundt, hvis der er min. 20 deltagere til hvert års træf. Ved dette træf var der 26 tilmeldte og dermed et lille overskud. Kontingentet blev derfor fastsat uændret til kr. 100,- pr år.

  5. Behandling af indkomne forslag. Der var ingen forslag til ændringer.

  6. Valg af medlemmer til bestyrelsen. Valgperiode 2 år.

  • Mette Lotus afgår og modtager genvalg.

  • Annie Nikolajsen afgår og modtager genvalg

  • Ninna Appel Olesen afgår og modtager genvalg.

  • Alle tre bestyrelsesmedlemmer blev genvalgte.

  1. Valg af bestyrelsessuppleanter. Valgperiode 1 år.

  • Katja Gormsdatter blev valgt til 1. suppleant

  • Morten B. Nielsen blev genvalgt til 2. suppleant.

  1. Valg af revisor og 1 suppleant for revisor. Valgperiode 1 år.

  • Jes Sandvej genvalgt som revisor

  • Marthe Friis valgt som suppleant for revisor

  1. Eventuelt. Næste års træf er den 13. – 15. juni 2014. Der var stor tilfredshed med træffet og hele den måde det blev afviklet på. Deltagerne havde følt sig godt tilpas, og der var en general tilfredshed både med bespisningen og med undervisningen.

Emner til kommende træf:

Hypnoterapi ved Birgit Silvana
Spiritualitet, den paradoxale forandrings teori ved Bent Falck (gestaltterapeut)
Kortstidsterapi ved Hanne Sørensen
Metamedicin
Mindfullnes
Aktører
Spædbørnsterapi ved Inger Poulsen. OBS 3 dage. Kr. 12.000 pr. dag
Ekstra sensitive mennesker ved Ilse Sand (gestaltterapeut og præst) eller Susanne Moberg.
Sandplay
Familieopstilling ved Liv Dhabi Thomsen
Del 2 ved Bent Claeson
Krise og traume ved Torben Thaulov (evt. depression og udbrændthed)
Neuro affektive metoder ved Mary a Argjaboda (efter Susan Hartz)
Mentalisering ved Janne Østergård
Kunstterapi
Kropssprog ved skuespiller Claus Damgård
Stemmeterapi ved Mette Frank
Imago terapi ved fx Kirsten Seidenfaden og Piet.
Seksualitet ved Neel Fasting (forfatter til bogen)

Tak for et dejligt træf med skønne mennesker

Kærlig hilsen

Dorthe Gafert

sekretær

Om Holdingterapi

OM HOLDINGTERAPI

Hvis mit lille barn ligger og skriger, vil jeg samle det op, tage det ind til mig, holde fast om det, så det kan mærke, at jeg vil beskytte og passe på det. Jeg vil sætte ord på situationen, give barnet empati, vugge det, synge en sang, og jeg vil blive ved, indtil både barnet og jeg selv er faldet helt til ro.

Hvorfor gør jeg så ikke det samme, hvis barnet er 3 år, 4 år, 5 år 7 år eller10 år? Fordi barnet vil yde modstand, og jeg vil føle, at jeg overtræder barnets grænser, hvis jeg holder det mod dets vilje. Familien skal vel være et demokrati – ikke? Men hvad hvis barnet ikke vil børste tænder? Ikke vil lade lægen vaccinere sig? Ikke holde tilbage for rødt lys i vejkrydset?

Her er det vigtigt at forstå, at især de børn, der udvikler denne ”for tidlig selvstændighed”, ikke har den grundlæggende tillid til forældrene, derfor vover de ikke at give slip på kontrollen og at hengive sig og lade sig omslutte og trøste.

Ved en holdingterapeutisk session guider vi forældrene og opfordrer dem til at holde fast, ikke give slip, men samtidig forsøge at nå barnet med de følelser barnet vækker i dem, hvilket ofte er fortvivlelse over ikke at kunne nå det barn, de elsker. Først når en mor bliver helt autentisk, stopper barnet modstanden, knuger sig ind til mor, og sammen sørger de over, hvor svært det har været at nå hinanden. Efterfølgende vokser livsglæden, kærligheden, far kommer med, glædestårer flyder, det er et vidunderlig frydefuldt øjeblik, hvor tiden står stille – og hvor også terapeuternes øjne løber fulde af vand.

HOLDINGTERAPI

Holdingbegrebet stammer tilbage fra 1960’erne, hvor børnelægen og psykoanalytikeren D. N. Winnnicott introducerede begrebet. Ud over almindelig omsorg, pleje, kropskontakt og beskyttelse, indbefattede Winnicotts holdingbegreb: kærlighed, tryghed, nærhed, interesse, forudsigelighed, pålidelighed, empati og trøst, når der er behov for det.

Det er med det begreb som en underliggende etisk grundtone, at holdingterapeuter arbejder med familieterapi, hvor holding er en del af konceptet.

*

Holding er naturens instinktive måde at være forældre på. Holdingterapi er en både enkel og kompliceret familieterapeutisk metode til at hjælpe forældre til at genskabe holding, når de har mistet kontakten med instinktet.

Naturens instinktive redskaber til vedligeholdelse af holding er talrige. Her er tilknytningsprocessen af største vigtighed. Allerede i graviditeten retter den gravide kvinde sin opmærksomhed indad, og når fosteret begynder at sparke, kan manden også være med. I vore dage, hvor de fleste vordende mødre i vores del af verden bliver utralydscannet, kan barnet ses, og barnets køn afsløres for forældrene flere måneder før fødslen. Det fremmer tilknytningsprocessen. Under og efter en ukompliceret fødsel, med efterfølgende krops- og øjenkontakt mellem mor og barn, vil der i mors krop dannes et hormon – oxytocin -, der blandt meget andet også fremmer tilknytningen. Mor og barn vil efter få dage kunne kommunikere, mor vil småsludre empatisk og barnet på sin side vil sende signaler, der viser, at det har forstået budskabet: at det allerede er elsket, værdsat og beskyttet.

Hvis barnet ligger og græder, vil mor blive suget hen til det, som var der stærke magneter mellem dem. Hvis mor bare er lidt forsinket, vil barnet skrue op for lyden, og den lyd skærer sig ind i enhver voksen i nærheden. Instinktivt ved barnet, at hvis det bliver forladt, bliver det ædt af løverne. Så er det bedre at blive taget op af en fremmed.

I vores komplicerede samfund kan der let gå noget galt i naturprocessen: Fødslen kan ske før termin, mor og barn kan blive adskilte, barnet i kuvøse, i lyskasse, på operationsbordet mv. Amningen kan gå i kludder, far derhjemme blive besværlig (10 % bliver skilt i barnets første leveår), mormor eller morfar kan dø i barselsperioden. Eller der kan ske andre ulykker.

En ny mor er skrøbelig, sårbar – og er det første gang – også usikker på, hvad der er rigtigt og forkert. Sundhedsplejerskerne kommer med gode råd, men mormor, som i gamle dag stod ved mors side, har selv arbejde.

Så er det, der kommer forstyrrelser i tilknytningen, som forværres, hvis mor får en fødselsreaktion(depression). Og nu reagerer barnet med uro, kolik, søvnløshed, skrigeture og mor bliver udtrættet, utålmodig, måske hidsig, råbende, eller lukker døren og lader barnet skrige.

Men den forstyrrelse af tilknytningen der er skabt, helbreder ikke sig selv. Barnet opgiver til sidst at få Winnicotts holding af mor og udvikler det, vi kalder ”for tidlig selvstændighed.” Det er, som om barnet siger til sig selv: ”mor dur ikke, hun er for svag, jeg må klare mig selv.”

Moren kan også selv have en tilknytningsforstyrrelse til sin egen mor, hvilket med stor sandsynlighed vil føre til en tilknytningsforstyrrelse mellem hende og det lille nye barn. 40 % af befolkningen er det, man kalder ”usikkert/utrygt tilknyttet.”

*

Et barn med en tilknytningsforstyrrelse/et usikkert tilknyttet barn, vil ofte udvise symptomer. Barnet kan blive usikkert, klæbende, få ondt i maven på mindste foranledning, blive trist og indadvendt, eller – og det gælder især børn, der har udviklet ovenstående nævnte ”for tidlig selvstændighed” – udvikle sig til en lille tyran der vil bestemme, diskutere enhver forældreafgørelse, og når han/hun ikke får sin vilje, råbe og skrige indtil forældrene giver sig. Mor lader sig tyrannisere, for hun har for længst opgivet. Far forsøger at opdrage, sætte grænser, måske med vold, mor lægger sig imellem og forholdet mellem forældrene nedbrydes langsomt. Og familien isoleres socialt, for det er for skamfuldt at have denne ”uopdragne” unge med ud.

Pædagogerne i børnehaven, eller måske først lærerne i skolen, råber gevalt. Mon barnet ikke har ADHD? Og her kan familien være heldig at lande hos Anne eller mig, eller en af de andre holdingterapeuter rundt om i landet.

UNDERVISNING PÅ BJØDSTRUP:

På workshoppen vil vi skifte mellem teori og praksis. Vi vil uddybe tilknytningsteorien og fordybe os i de forskellige typer tilknytningsforstyrrelser, teoretisk og i rollespil. Det er jo mennesker med tilknytningsforstyrrelser vi alle arbejder med, mennesker der er trygt tilknyttede har ikke brug for psykoterapeuter! Vi som psyko/familieterapeuter ville heller aldrig været gået ind i denne branche, hvis vi ikke også var mere eller mindre utrygt tilknyttede!

Vi vil hjælpe jer til en forståelse af, hvilken type tilknytningsforstyrrelse den enkelte af jer tilhører og vi vil dele fordele og ulemper ved netop at være havnet i den gruppe.

Vi vil se på, hvilke faldgruber den enkelte af os vil have som terapeut, og belyse vores ”blinde pletter.”

Vi vil arbejde med holding i små grupper…

og med holding individuelt som fantasirejser til barndomslandet og lære at holde (om og af) os selv.

På gensyn til juni 2013

Anne Hejselbjerg & Bent H. Claësson

Referat af bestyrelsesmøde fredag den 7. september 2012.

Indledning:

Ved den årlige generalforsamling søndag den 15. april 2012 aftalte den nyvalgte bestyrelse som består af 5 medlemmer, at holde det første bestyrelsesmøde hos den nyvalgte sekretær Dorthe Gafert.
Ved mødet dags dato deltog følgende bestyrelsesmedlemmer: Bruno Skov Jensen (kasserer), Mette Lotus (forkvinde) og Annie Nikolajsen. Ninna Appel Olesen måtte desværre melde afbud. Dorthe bød alle hjertelig velkommen til bestyrelsesmødet på Fyn.

Mødets dagsorden:

  1. Goddag-runde. Hvem er vi, og hvad er vi optaget af lige nu.
  2. Evaluering af årets træf.
  3. Hvordan ser økonomien ud lige nu?
  4. Status i forhold til næste års træf
  5. Mad til træffet, nu Marianne er gået på pension?
  6. Mailliste til bestyrelsen?
  7. Indbydelser og reklame til næste træf?
  8. Eventuelt

Mødets resultater i henhold til dagsordenen:

Ad 1. Goddag-runde. Hvem er vi, og hvad er vi optaget af lige nu?
”Goddag- runden” blev indført for at give både nye og gamle medlemmer mulighed for at lære hinanden at kende.
Da bestyrelsesmedlemmerne var kommet langsvejs fra og ikke ankom samtidigt, besluttede vi at ”goddag-runden” blev afholdt under middagen.

Ad 2. Evaluering af årets træf. Hvad var godt og hvad kan vi gøre bedre?
Vi var alle enige om at årets træf med underviser Jørgen Groth havde været en stor succes. Han var en dygtig, kompetent, kontaktfuld og ydmyg underviser.
Vi blev klogere både fagligt og personligt. Al undervisning foregik i plenum. Det var med til at sikre en høj kvalitet og en stor fællesskabsfølelse på træffet.

Ad 3. Hvordan ser økonomien ud lige nu?
Foreningen kører med et stramt budget. Dvs. at hvert træf helst skal kunne løbe rundt indenfor deltagergebyrets økonomiske ramme.
Sidste træf 2012 gav imidlertid et overskud på kr.  3.993,01. Der er p.t. en egenkapital på kr. 17.645,62.
Vi besluttede at på det kommende træf vil prisen være kr. 1800.
Beløbet bliver udspecificeret på indbydelsen så deltagerne kan se, hvad beløbet dækker over.
Beløbet bliver opdelt på følgende måde: Overnatning kr. 500, kost kr. 300, kurset kr. 900, diverse kr. 100.

Ad 4. Status på forhold til næste års træf.
Datoerne er aftalt med Niels Hoffmeyer og bliver rykket frem til fredag den 14. juni til søndag den 16. juni 2013.
Vi diskuterede følgende indkomne emner til træffet 2013: Metamedicin/meditation, mindfullness, sandplay, tidlig tilknytning, diagnoser/holding terapi ved børnepsykiater Bent Claesson, særlig sensitive, aktører, spædbørnsterapi. Valget faldt på Bent Claesson. Mette kontaktede straks Bent Claesson og har lavet følgende aftale:
Bent underviser lørdag og søndag i Holding terapi/relationsterapi – tilknytningsforstyrrelser.
Bent kommer sammen med Psykoterapeut Anne Heiselbjerg.
Prisen er kr. 15.000. ekskl. Togbillet, afhentning på banegården og kost/logi.
Bent har skrevet bogen Holding terapi, 2 udgave. Han udfærdiger oplæg til gennemgang.
Undervisningen vil bestå af workshops, så vi kommer til af arbejde med vores egne tidlige relationer, sådan som han arbejder med dem i familierne.
Det er vigtigt for os at en stor del af undervisningen foregår i plenum.

Ad 5. Mad til træffet, nu Marianne er gået på pension?
Bruno undersøger, hvem der skal gå i Mariannes fodspor samt priser på maden.

Ad 6. Mailliste til bestyrelsen?
Der har været nogle problemer med bestyrelsens mailadresser, og derfor er medlemmerne gået glip af informationer fra forkvinde Mette Lotus.
Mette har talt med Harald og problemet skulle være løst, så alle igen for de mails, som bliver sent på mailadressen: Bestyrelsen-liste@gestaltanalyse.dk.

Ad 7. Indbydelser og reklame til næste træf?
Mette går i gang med at lave indbydelser. Hun kontakter Bent Claesson for at få ham til at sende sit oplæg hurtigst muligt.
Dette skal bruge vores hjemmeside, mails til medlemmer, indlægsseddel til eksisterende folder samt små plakater på Bjødstrup.

Ad 8. Eventuelt
Vi mødes igen fredag den 5. april kl. 15. hos forkvinden Mette Lotus.
Vi havde et hyggeligt og frugtbart møde og ser frem til næste års træf.

KH/Dorthe
sekretær

BjødstrupGruppens bestyrelse 2013-2014

Genvalgt 2013
Mette Lotus – forkvinde
Munkhusevej 12, Nørager
8961 Allingåbro
Mobil: 2179 3526
E-mail: mettelotus@gmail.com

Genvalgt 2012
Bruno Skov Jensen – kasserer
Hørve Kirkevej 21 A
4534 Hørve
Mobil: 5010 6444
E-mail: beskov@jensen.mail.dk

Valgt 2013
Annie Nikolajsen
Østre Strandvej 40
9400 Nørre Sundby
Mobil: 2945 1622
E-mail: annie@terapeutisk-forandring.dk

Valgt 2012
Dorthe Gafert – sekretær
Lilleskovvej 22
5690 Tommerup
Mobil: 2423 8326
E-mail: gafertd@yahoo.com

Valgt 2013
Ninna Appel Olesen
Fiilsøvej 42
6840 Oksbøll
Mobil: 5127 4751
E-mail: nogfappel@yahoo.dk

 

Yderligere:

Katja Gormsdatter – 1. suppleant
Bytoften 3, 3230 Græsted
Mobil: 29426871
E-mail: katjagormsdatter@live.dk

Morten B. Nielsen – 2. suppleant
Farøvænget 40,
8381 Tilst
Mobil:–
E-mail: mobnaarhus@gmail.com

Jes Sandvej – revisor
jessandvej@hotmail.com
Tlf. 7455 2557

Marthe Friis – revisorsuppleant – 
marthefriis@gmail.com

Ejer og bestyrer af foreningens hjemmeside:
Harald Villemoes harald@villemoes.dk
Tlf. 8638 1836

Foreningens hjemmeside:
http://gestaltanalyse.dk

Bestyrelsens e-mailadresse: 
bestyrelsen-liste@gestaltanalyse.dk

BjødstrupTræf 2012

jgroth1

jgroth1

År 2012 har Institut for Gestaltanalyse 25 års jubilæum, og vi er glade for allerede nu at have fået en aftale i stand med cand.psyk og gestaltterapeut Jørgen Groth om at være vores jubilæumsgæstelærer på træffet 13. – 15. april 2012.
Bestyrelsen har i flere år haft undervisning i drømmearbejde på ønskesedlen, men først i 2012 er det lykkedes af få Jørgen Groth til at komme.

Jørgen forener undervisning i psykoterapi og drømmearbejde på gestaltterapeutisk grundlag efter “mesterlære-princippet”.
Hvis du hidtil har været i tvivl om, hvordan du konstruktivt kunne bruge dine klienters drømme i terapi, så kom og oplev, hvordan det også kan gøres på en både enkel og særdeles brugbar måde.

Det kan stærkt anbefales at læse hans bog “Drømmeabejde – om at anvende det ubevidstes symboler”, som er udkommet på Frydendals Forlag i 2. udgave og 2. oplag 2007.

Sæt kryds i kalenderen allerede nu.

Gebyr for deltagelse i træffet er 1700 kr. for medlemmer og 1800 kr. for ikke-medlemmer.
Du er medlem hvis du deltog i træffet i 2011 eller siden har betalt kontigent 100 kr.
Gebyret dækker undervisning, kost og logi samt medlemsskab til foreningen.

Beløbet skal betales inden 1. april 2012 på reg nr. 5031 konto 1336130.

Fremsend samtidig en mail til kassereren med navn, adresse, tlf. nr og mailadresse.
Desuden evt. ønske om vegetarmad.

Kasserer Bruno Skov Jensen: beskov@jensen.mail.dk.
Brunos tlf. nr. er 50106444.

soldat farver trold

Indbydelse til Bjødstrup Træf 2011 og indkaldelse til den årlige generalforsamling

kvindefigur


BjødstrupGruppen holder træf på Bjødstrup Gl. Skole fra fredag den 15. til søndag den 17. april 2011.

TRÆFFETS EMNE ER SEXOLOGI

kvindefigurmandefigur
Den kvindelige figur (tv) er Sheela-na-Gig. Hun findes mange steder i både Øst- og Vesteuropa,
men mest i England. Hun menes at være en gudinde fra før kristendommen.
Hun findes sjovt nok mest i kirker (ofte som en udhugget sten over døre og vinduer) og i slotte.
Overleveringen siger, at hun holder onde ånder væk.

Den mandlige figur er Frej. Frej er af vaneslægt, en gudeslægt, der i Norden er endnu ældre end Ase-guderne.
Frej er Gud for jordens frugtbarhed – solskin og regn, desuden for fred. Han afbilledes ofte med en stor fallos.
Før landbrugets tid – i ældre stenalder – ses guden for kvægets frugtbarhed som et menneske med horn,
fallos og bukkehove, en figur, der senere er blevet til kirkens djævel.

Lørdag: Psykoterapi og seksualitet
v/Per Holm Knudsen, psykoterapeut og sexolog, medlem af Dansk Psykoterapeutforening.

Har du også prøvet at stå med en klient eller et par med seksuelle problemer, og været i tvivl om, hvordan du skulle takle det, fordi du faktisk intet har lært om det på din uddannelse? Af en eller anden grund er seksualiteten meget fraværende i de fleste psykoterapeutiske uddannelser, og det vil vi så prøve at råde lidt bod på, hvis du deltager i dette års træf!

Lørdagen vil blive en blanding af forskellige øvelser, et enkelt eller 2 personlige arbejder, teori og ikke mindst spørgsmål, du bakser med som psykoterapeut, når emnet handler om sex.

erogene-zoner
Eksperterne mener, at mænd og kvinder har lige mange erogene zoner, og at de befinder sig de samme steder.
Men flere steder på internettet er opfattelsen en anden, som det fremgår af hosstående illustration.
Og hvis denne forsimplede udgave af de erotiske zoners placering indeholder nogen form for sandhed,
så kan det jo forklare meget – også for psykoterapeuter.

Om Per Holm Knudsen: Født 1946. Gift og har 2 børn og 2 børnebørn.

Debut som kunstmaler i Kbh 1969. Har fra 1969 udgivet en mængde børnebøger, ungdomsbøger og noveller. I 1971 kom så: ”Sådan får man et barn”. Siden er den oversat til mange sprog. Et direkte svar på Sten Hegelers bog: ”Hvordan mor”? Bogen skabte stor debat, da den var meget direkte på den tid. Fik alligevel kulturministeriets børnelitteraturpris i 1972. I beg. af 70’erne lavede Per også legestueudsendelser i TV.
Han læste først biologi, siden psykologi på Kbh. universitet. Flyttede i kollektiv i Jylland, droppede studiet og blev i stedet færdig som lærer i 1978, hvor han også kom i byrådet i Hammel for den tværsocialistiske liste.
1985 – 1990 uddannet på Dansk institut for Gestalt-og Kropsterapi.
1990 – 1994 forskellige efteruddannelser, bl.a. Biodynamics chock-traumekurser og hypnose.
Han har fra 1986 haft sexologisk og psykoterapeutisk klinik i Hammel og besvarer også spørgsmål fra sin hjemmeside.
Fra 1988 til nu årlige sommerkurser i seksualitet og kærlighed sammen med Maria Marcus.
1993: Var med til at stifte Psykoterapeutforeningen og blev den første næstformand.
Per Holm Knudsen agiterer bl.a. med gode argumenter imod:
1. Omskæring af både drenge og piger.
2. Det er ikke forbudt at være pædofil (det er bare en holdning, ikke en handling), men forbudt og forkasteligt at krænke børn seksuelt.

Per har desuden et delvis humoristisk syn på dyresex. Se mere på hjemmesiderne:
http://psyx.dk
http://psyke-sex.dk/debat/
http://psykeogsex.dk
http://www.psyx.dk/kommentar/df-dyresex01.htm

Søndag: Sexchikane, misbrug, voldtægt
Foredrag/undervisning v/psykoterapeut Bruno Skov Jensen

Enhver form for overgreb, hvor modparten benytter sig af trusler – psykisk, fysisk eller økonomisk – er voldtægt.
Uanset om det er chefen, onklen, venner, ægtefællen eller en af forældrene.
Følgerne kan, hvis de ikke bliver behandlet, være livslange. De kan være ødelæggende for samliv, socialt liv, selvværd og livskvalitet.
Under foredraget/ undervisningen belyses bl.a. med hvad og hvordan vi som terapeuter kan behandle disse klienter. Der vil være indlagt nogle få øvelser.

roedhaette
Rødhætte og ulven:
I Grimms oprindelige version bliver Rødhætte faktisk ædt af ulven – og ikke senere reddet.
En advarsel til unge kønsmodne piger (den røde hætte) om at passe på når de begiver sig
alene fra det kendte, trygge kvindelige univers (de hyggelige huse med datter, mor og
bedstemor) og til det mere vilde mandlige univers (ulven i den vilde skov).

Om Bruno Skov Jensen:

Bruno er 70 år, bedstefar og nygift. Bruno er bl.a. uddannet på Bjødstrup i individuel-, par- og jeg-funktioner samt i korttids terapi. Bruno har i 15 år praktiseret som psykoterapeut og foredragsholder. Bruno har selv været udsat for overgreb, og erindringer om dette har fulgt ham i mange år. Både dette og erfaringer fra terapier og gruppeterapi med ofre danner grundlaget for foredraget/undervisningen denne søndag.

WEEKENDENS PROGRAM:

Fredag, den 15. april 2011

Ankomst og indkvartering fra kl. 17.00. Lene fra bestyrelsen vil modtage dig og hjælpe dig tilrette.
Kl. 18 – 19: En let og lækker sandwichbuffet.
Kl. 19 – ca. 22: Velkomst og den traditionsrige (frivillige) runde i Guldsalen, hvor deltagerne holdvis fortæller det, de ønsker om sig selv til de øvrige deltagere. Formålet er ”at komme til stede”.

Lørdag, den 16. april 2011

Kl. 08 – 09: Morgenmad
Kl. 09 – 14: Per Holm Knudsen underviser.
Kl. 14 – 16.45: Frokost og pause.
Kl. 16.45: Fællesfotografering!
Kl. 17 – 21: Per Holm Knudsen underviser.
Kl. 21: Middag

Søndag, den 17. april 2011

Kl. 08 – 09: Morgenmad
Kl. 09 – 10: Generalforsamling i henhold til vedtægterne. Valg af nye bestyrelsesmedlemmer m.fl.
Kl. 10 – 13: Foredrag/undervisning. Bruno Skov Jensen.
Kl. 13 siger vi farvel til hinanden. Evt. frokostmulighed for dem, der måtte ønske det.


PRAKTISKE OPLYSNINGER:

Undtagelsesvis er der på dette træf mulighed for også at tilmelde kollegaer, samarbejdspartnere el. lign. med en anden terapeutisk baggrund.

Gebyr for deltagelse i træffet er 1.600 kr. for medlemmer og 1.700 kr. for ikke-medlemmer. Du er medlem hvis du deltog i træffet 2010 eller siden har betalt kontingent 100 kr.

TILMELDING:

Tilmelding sker ved at indbetale/overføre gebyret til foreningens bankkonto

Reg.nr. 5031, konto 133613-0 inden 1. marts 2011.

Ligeledes af praktiske grund bedes du venligst både huske at oplyse navn ved indbetalingen/overførslen og fremsende en e-mail til kassereren (se nedenfor), herunder et eventuelt ønske om vegetarmad. Man optages på deltagerlisten i den rækkefølge, man tilmelder sig. Deltagerlisten findes på foreningen hjemmeside: http://gestaltanalyse.dk

Hvis du efter tilmeldingen bliver forhindret i at deltage, bedes man omgående give kassereren Bruno Skov Jensen besked. Tlf. 47746363, e-post beskov@jensen.mail.dk . Det indbetalte gebyr vil omgående blive tilbagebetalt.
Ved afbud efter 1. april vil foreningen tilbageholde kr. 100,00 som administrationsgebyr.

Vi glæder os til at se dig.

Med kærlig hilsen bestyrelsen, som p.t. er:

Mette Lotus, forkvinde, Munkhusevej 12, Nørager, 8961 Allingåbro, tlf. 2179 3526
Bruno Skov Jensen, kasserer, Saturnvej 5, 3370 Melby, tlf. 4774 6363
Lene C. Lund, Kong Georgs Vej 8, 9000 Aalborg, tlf. 9810 1370
Lone Stuhr, sekretær, Kielshøj 51, 3520 Farum, tlf. 4495 1486

Indbydelse til Bjødstrup Træf 2013 og indkaldelse til den årlige generalforsamling

BJØDSTRUP-TRÆF 14-15-16. JUNI 2013:

HOLDINGTERAPI

v. familie/holdingterapeut og psykiater Bent Claësson & Anne Hesselbjerg
Alle med en diplom-uddannelse fra Bjødstrup er velkomne

Bent Claësson er en af de førende familie/holding-terapeuter i Danmark, og har bl.a skrevet bogen: “Holdingterapi – en tilknytnings-terapi”

Tilmelding: Indsæt 1800 kr. på foreningens konto: Reg nr. 5031 konto nr. 1336130 og send også en mail eller ring op til kasserer Bruno Jensen med navn, adresse, om du er vegetar eller har specielle ønsker beskov@jensen.mail.dk Tlf. 5010 6444.

Hvis du var på træf sidste år eller har betalt årligt medlemsskab til foreningen, er prisen kun 1700 kr. De 1800 kr. dækker ophold og alle måltider, undervisning og diverse samt et års medlemsskab af foreningen.

Tider: Fredag d. 14/6: Indkvartering fra kl. 17. sandwich-buffet og vi mødes kl. 19. Lørdag 9-19. Søndag: generalforsamling 9-10. Undervisning 10–13. Farvel.
Kærlig hilsen bestyrelsen. www.gestaltanalyse.dk

Se her, hvad Bent Claësson selv skriver om begrebet og om kurset

Hvorfor er jeg ikke offentliggjort?

For at overholde registerloven (s ånd 🙂 skal man, for at blive offentliggjort, (dvs. for at kunne findes af brugere, som ikke selv er logget ind) sende mig et mail, hvori man giver mig tilladelse til offentliggørelsen.

Kærlig hilsen

Harald

Den ny hjemmeside er flyvende

Hvor er det dejligt at se, at allerede 1 time efter at den nye side er åbnet har tre medlemmer lagt deres billede på.

Og bemærkelsesværdigt er de alle kvinder.

Kærlig hilsen

Harald