Indledning:
Vi havde indkaldt til ekstraordinær bestyrelsesmøde hos sekretær Dorthe Gafert på Fyn. Bestyrelsen var kommet i det dilemma, at Niels Hoffmeyer ikke ville acceptere Torben Thaulov skulle undervise i stressehåndtering på Bjødstrup på vores kommende Træf i juni.
Ved mødet deltog følgende bestyrelsesmedlemmer: Bruno Skov Jensen (kasserer), Ninna Appel Olesen (bestyrelsesmedlem), Morten B. Nielsen (Morten er indtrådt som bestyrelsesmedlem, da Annie Nikolajsen har valgt at træde ud af bestyrelsen), Dorthe Gafert (sekretær).
Mødets dagsorden:
Hvordan forholder vi os til, at træffet ikke kan holdes på Bjødstrup med Torben Thaulov som underviser?
Mødets resultater i henhold til dagsorden.
Vi har i bestyrelsen diskuteret de muligheder vi kunne se for at løse det dilemma som vi var kommet i. Overvejelserne var følgende: Skulle vi holde fast i Torben Thaulov som underviser og finde et neutralt sted at holde træffet eller skulle vi finde en anden underviser og afholde træffet på Bjødstrup. Vi var alle enige om, at denne beslutning kunne have store konsekvenser for BjødstrupGruppens fremtid, og vi har derfor besluttet, at det er generalforsamlingen denne beslutning skal træffes på.
For det kommende træf den 12. – 14. juni 2015 har vi valgt at aflyse Torben Thaulov og holde træffet på Bjødstrup med Niels Hoffmeyer som underviser i stress håndtering. Hvordan vi i fremtiden håndterer det faktum, at nogle underviser ikke kan komme på Bjødstrup må være op til generalforsamlingen at beslutte.
Følgende opgave fordeling:
Bruno finder mail adresser på allerede tilmeldte kursister.
Ninna annullerer reserveringer af kursussteder.
Dorthe skriver udkast til mail til de allerede tilmeldte kursister.
Dorthe skriver invitation til alle BjødstrupGruppen medlemmer, som opfordring til at komme på generalforsamlingen den 14. februar. Dette lægges op på hjemmesiden.
Ellers gælder den opgave fordeling som vi aftalte på bestyrelsesmødet i august, dog mangler vi en til at hjælpe Ninna med at handle til fredag aften.
Kærlig hilsen
Dorthe Gafert (sekretær)

Skriv et svar